Landstingsforordning nr. 3 af 6. juni 1997 om ændring af Landstingsforordning om beskyttelse af havmiljøet.

 

§1.

I Landstingsforordning nr. 4 af 3. november 1994 om beskyttelse af havmiljøet foretages følgende ændringer:

1. § 19 affattes således:
"§ 19. Dumpning af stoffer eller materialer på det grønlandske søterritorium må ikke finde sted. Landsstyret kan dog give tilladelse til dumpning af fisk og fiskeaffald, organisk affald af naturlig oprindelse, optaget havbundsmateriale og kontrolleret dumpning af fartøjer."

2. § 20 affattes således:
"§ 20. Tilladelse til dumpning af fisk, fiskeaffald og organisk materiale af naturlig oprindelse meddeles efter en konkret vurdering af de aktuelle recipientforhold.
Stk. 2. Tilladelse til dumpning af fartøjer kan kun gives efter særlige omstændigheder og i konkret foreliggende tilfælde, og såfremt fartøjerne er tømt for alle miljøfarlige stoffer.
Stk. 3. Tilladelse til dumpning af optaget havbundsmateriale meddeles efter en vurdering af ansøgningen og efter en konkret vurdering af hver enkelt ansøgning."

 

§ 2.

Landstingsforordning træder i kraft den 1. juli 1997.




Grønlands Hjemmestyre, den 6. juni 1997.




Lars Emil Johansen

/

Marianne Jensen